Musik, Kunst & Bæredygtighed i Samspil
Rød bil Blå bil er et tilrejsende udstillings- og koncertrum hvis vision er at forene klassisk musik med formidling af bæredygtig autogenbrug. To genbrugsbiler sætter scenen for en ud over det sædvanlige, lydkunstoplevelse i 3D-lyd.
Et umage par: klassisk musik og biler
Den nyskabende lydkunstoplevelse, Rødbil Blåbil, skabt af Kristian Rymkier og Vile Kulturforening, forener klassisk musik, lyd- og billedkunst samt bæredygtighed i en interaktiv kunstinstallation. To genbrugsbiler danner rammer om lydrejserne og på udenomsområdet får publikum mulighed for at opleve kunstneriske installationer, der dykker ned i temaerne genbrug og bæredygtighed. Værket kan i første omgang opleves når den fra Juni 2025-2027 turnerer gennem 17 jyske byer, hvor den præsenteres ved Verdensmålsgavlene – en række kunstværker inspireret af FN’s verdensmål.


