Holdet bag
Kristian Rymkier
Projektleder, komponist og producent
Kristian Rymkier er uddannet klassisk komponist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) samt Conservatoire National Supérieur de la Musique et de Danse de Paris (CNSMDP). Det er hans raison d’être og motivation at afsøge nye og lokale muligheder for den klassiske musik, både indspilningsteknisk (højeste 3D lydkvalitet) samt at afprøve nye koncertformer.
Det er ligeledes hans mission at skabe tilgængeliggørelse af klassisk musik for nye målgrupper. Dette gør han ved at tage genbrugstanken med over i det kompositoriske maskinrum, skiller den gamle musik ad, og viser os, hvordan genbrugskonceptet kan anvendes til at skabe nyt – musikken upcycles – Vi informeres og udfordres via hans dogmemusik: Recycled Music.
Uddybende om Rymkiers karriere
Jeg er en dansk komponist og saxofonist, og har komponeret kammer-, vokal- og orkesterværker og arbejder ligeledes med lyd-installationer og digital komposition. Jeg har særlig fokus på 3D musik, der er komponeret med rumligheden som musikalsk element og som aflyttes med hovedtelefoner.
Min musik er meningsbærende og intelligent, spørgende og søgende samt
underholdende og kommunikerende.
Han har for nylig afsluttet sine Kandidat-studier ved Conservatoire National Supérieur de Musique et de Danse de Paris hos bl.a. Frédérick Durieux og Gérard Pesson. Før Paris har han afsluttet en Bachelor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos bl.a. Hans Abrahamsen, Bent Sørensen, Niels Rosing-Schow og Karsten Fundal. Ligeledes tidligere en Bachelor i Saxofon ved Det Kongelige Konservatorium i Den Haag, Nl hos John Ruocco.
Arne Bock
Tonemester
Med en omfattende erfaring i mange forskellige musikstilarter er den danske Tonemester og lyddesigner Arne Bock (1978*) hurtigt blevet en af de mest efterspurgte lyd-designere på området lyddesign, live-lyd og optagelser.
Arne har arbejdet med mange anerkendte symfoniorkestre såsom Concertgebouw Orkester, Hollands Radio Orkester og Sveriges Symfoni Orkester. Arne har arbejdet tæt sammen med anerkendte komponister såsom Steve Reich og Jean Baptiste Barriere og har desuden programmeret specielle løsninger for surround-sound i brug med live-forstærkning for at give specielle 3D lyd oplevelser i koncertsale. Internationale engagementer med Columbia Artist Management (New York) har endvidere ført til tæt samarbejde med Joe Hisaishi (komponist for Ghibly Studios, Japan) og concert turnere i Europa, USA, Australien og Kina.
Erik Kaltoft
Pianist
Uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus, med senere studier i France hos Yvonne Lefébure. Erik Kaltoft er aldeles aktiv som soloist, kammermusik og akkompagnatør. Som medlem af ensembler som Elsinore Players og LINensemble har han turneret verden over.
Erik Kaltoft spillet en særlig aktiv rolle Aarhus’ musikliv gennem sine mange års forbindelse med Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera og Aarhus Sommeropera. Erik Kaltoft er tilmed kunstnerisk leder af Århus Sinfonietta. Hans store interesse for den ny musik afspejles i hans medvirken ved uropførelser af mere end 200, primært danske værker. Erik Kaltoft har været professor ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole i Odense.
David Dellagi
Billedkunstner
David Dellagi beskæftiger sig med maleri, skulptur, collage og film. Han har udstillet bredt i både ind- og udland. Dellagis collager hører til i et univers beslægtet med Dada og surrealismen, med vink til collagepionerer som Hannah Höch, men også med stænk af en mere sorthumoristisk brug af collagen, som den kendes fra eksempelvis Monty Pythons Terry Gilliam.
I hans værker mødes figurer og objekter i forskellige overraskende og usandsynlige sammenstillinger, der leges med størrelsesforhold og metamorfoser og de ofte galgenhumoristiske pointer synes at pege på en opfattelse af, at livet er absurd. Men de kan samtidig ses som en hyldest til forestillingsevnen og den befriende kraft i at svælge i nonsens og at vende ting på hovedet.