Projektbeskrivelse

Kunst ned på gulvet – og ind i bilen

Rød Bil Blå Bil forener klassisk musik, 3D-lyd, billedkunst og bæredygtighed i en mobil installation bygget af materialer, der allerede har haft et liv.

Grafisk blå og hvid bilsilhuet fra Rød Bil Blå Bils originale postkortserie

Kunstnerisk oplevelse

Bilen kommer til
live med 3D-lyd,
lys og animation

Sæt dig ind i bilen, tag hovedtelefonerne på, og tryk på startknappen. Motoren starter i lyden, mens bilen bliver stående. Fire gæster i hver bil oplever Recycled Music, bilens hverdagslyde og rumlige 3D-scenarier, ledsaget af animationer skabt af David Dellagi.

Foran bilerne folder installationen sig videre ud med ombyggede flygler, genbrugsmaterialer, lyd, video og eksempler på, hvordan bilens dele kan få nye funktioner.

Vision og ambition

Kunsten som fælles samtale

Projektet bringer kunsten ud af koncertsalen og ind i lokale fællesskaber. Målet er at skabe samtaler mellem mennesker med forskellige interesser – musik, biler, ressourcer og teknologi – og gøre klassisk musik tilgængelig for publikum, som sjældent opsøger den traditionelle koncertsal.

Rød Bil Blå Bil undersøger samtidig, hvad en pladeudgivelse kan være. I stedet for blot at sende Recycled Music ud som en digital udgivelse bliver albummet foldet ud i rum og forankret i de steder, turnéen besøger. Gennem samarbejder med lokale virksomheder, håndværkere og kulturaktører bliver pladens temaer omsat til materialer, viden og møder, som publikum kan gå på opdagelse i.

01

Nye møder

Musik- og bilinteresserede får et fælles sted at tale om kunst og ressourcer.

02

Nye lyttere

3D-oplevelsen åbner en personlig vej ind i den klassiske musik.

03

Nye kredsløb

Materialer, idéer og musik får mulighed for at blive genbrugt og omformet.

Oplev værket på turné

Se turnéen 2026–2027